For mange tusinder af år siden,
da vores  menneskekrop og hjerne blev designet, så verden noget anderledes ud……

Som mennesker havde vi 3 primære opgaver i livet:

1. Sikre artens overlevelse (parring/sex).
2. Undgå eller flygte fra evt. trusler eller livsfare.
3. Skaffe føde.

Alle tre kan de fleste af os også relatere til i vores liv i dag. Dog er vi så priviligerede at vi sjældent réelt er i livsfare.
I stedet er vi en del af et samfund som dels tilbyder og rummer vældig  meget og dels kræver så meget af os, at vores sind somme tider kan komme til at opfatte at vi rent faktisk er i noget der kunne minde om livsfare.

Det sker når vi ikke (i tide) lærer at lytte til vores krops signaler!

Mange mennesker lærer det på en måde, som gør vældig ondt og som er meget ubehagelig!
Det gjorde jeg selv………. Min krop reagerede med symptomer på stress, som var så voldsomme at jeg blev syg af det.
Og den oplevelse deler jeg med alt for mange andre mennesker!

Jeg elsker at løbe!!

bare en lille tur og gerne et par gange om ugen.
Det gjorde jeg også for nogle år siden, da jeg var syg.
Jeg elskede også at dyrke yoga – jeg fik det bare ikke gjort! Jeg nåede til et punkt, hvor jeg havde jeg så meget stresshormon i kroppen, at jeg ikke kunne holde ud at være i ro. Så jeg begyndte at løbe endnu mere og fik det bare værre og værre. Indtil den dag det gik op for mig, at det “Bål” jeg havde af uro og ubehag inden i mig, havde jeg selv antændt. Og jeg blev tilmed ved med at hælde benzin på det, så det blev større og større!
Gudskelov fik jeg hjælp til at opdage det og fik også redskaber til at få mindsket og efterhånden helt slukket for det bål!
I dag elsker jeg stadig mine løbeture, for de gør mig godt! Men de kan ikke stå alene!
Der skal være balance i regnskabet og lige netop derfor træner jeg ikke kun min krop men også mit sind.
Jeg ved kun hvad jeg har brug for, hvis jeg husker at mærke efter!
Når jeg er til stede på min yogamåtte med fuld opmærksomhed på min krop træner jeg mit sind og ikke mindst min kropsbevidsthed.
Og så er jeg lydhør overfor min krops signaler, hvilket er helt essentielt når jeg vil undgå at “drive rov” eller overforbruge mine ressourcer.

De resultater jeg oftest hører fra folk som går til yoga og/eller dyrker mindfulness er, at de oplever:

Mere livsglæde.
Mere overskud.
Øget energi.
Mere ro.
Bedre overblik.
Øget kropsbevidsthed.
Mere fokus på kærlighed og taknemlighed.